LinkedIn – meget mere end dit online CV
Du tænker ”forberedelse til at skrive en CV og ansøgning, er det virkelig nødvendigt?” Svaret er ja. Det er nemlig vigtigt at vide hvem det du skriver til. Jo mere du ved, desto lettere bliver det faktisk at skrive ansøgningen.
Når du skriver dit CV og ansøgning skal du kunne vise, at du har kendskab til virksomheden, hvad de laver og deres kunder. Jo mere du ved om virksomheden desto mere kan du målrette dit CV og ansøgning, så matchet mellem dig og virksomheden er krystalklart for læseren. Altså du gør alt det hårde arbejde, så læseren ikke skal. Det betyder selvfølgelige ikke at du skal side og bruge flere dage for at søge informationer, men at du skal gå ind og vurdere, hvilken viden der er relevant, og kan være med til at forbedre dit CV og ansøgning.
Første trin er altid at nærlæse stillingsopslaget. Hvad siger de om sig selv og hvad ønsker de af dig? Har du fundet et stillinsopslag på jobeffekt.dk og tænker det lige er noget for dig, så kan du bruge vores ”Ansøgning generator’, som ligger under boksen ’job info’. Den hjælper med at give et overblik over de forskellige dele i jobopslaget. Læs efter:
1 Arbejdsopgaver – hvad indeholder jobbet, hvilke opgaver er det du skal udføre og er det noget som motiverer dig?
2 Krav til stillingen: hvilke faglige og personlige kompetencer kræver stillingen? Skal du have en bestem uddannelses- eller arbejdet i lignende stilling i et bestem antal år.
3 Virksomheden - Størrelsen, branchen, produkter/service, ledelsesform, virksomhedskultur, økonomiske forhold.
Det er sjældent at alt står i stillingsopslaget og derfor kan det blive nødvendigt, selv at søge informationer. På stillingsopslaget vil der ofte være et link til virksomhedens hjemmeside, og dette er et rigtigt sted at starte for at for mere informationer om virksomheden. Gå ind på hjemmesiden og surf lidt rundt, det vil give en fornemmelse af hvem de er, produkter/service, deres værdier, mål osv. Læs især ’om os’, som du oftest finder i toppen eller bunden af hjemmesiden. Gå også ind på virksomhedens sociale media og se hvad de sætter fokus på, hvem de sælger til og hvordan de vælger at fremstå overfor kunden.
Find virksomheden frem på LinkedIn. Det kan næsten ikke blive lettere at finde ud af hvem dine næste kollegaer potentielt kan blive og få en ide om hvilken typer personer de hyrer. Har virksomheden en formel tone, eller er de mere afslappet? Du kan altså få en fornemmelse for hvordan kulturen er.
Det kan være at du stadig har noget du undre dig over eller nogle spørgsmål, som du ikke kan søge frem til. Her er det en mulighed at tage kontakt til virksomheden. Fordelen ved at kontakte virksomheden er, at du kan få informationer, som du kan bruge i din ansøgning til at skille dig ud fra mængden. Kontakt kun virksomheden, hvis du har relevante spørgsmål, som du ikke kan få svar på i stillingsopslaget eller ikke selv kan søge frem. Ring ikke for at informere at du har tænkt dig at dig søge stillingen eller lign. Det vil nemlig sætte dig i dårligt lys, men det vil også spilde modtagerens tid.
Det er altid en god ide at være forberedt, inden du ringer, og at du viser en nysgerrighed omkring at vide mere. For nogle kan det være grænseoverskridende at ringe, lav evt. et lille talemanuskript, der være med til at skive lidt ro i maven, før der tages kontakt til virksomheden. Hold samtalen kort ca. 4-5 minutter, det viser også at du respekterer modtagerens tid.
Eks. på manuskript
- Præsentation: hvad hedder du og meget kort din baggrund.
- Hvorfor ringer du: jeg ringer for at høre…
- Har personen tid til at tale: ”er det et passende tidspunkt at tale nu? Ellers kan jeg ringe tilbage senere”
- Stil dine spørgsmål
Ballisager har på deres hjemmeside nogle spørgsmål til opslåede stillinger, som du kan blive inspireret af:
- Hvad er baggrunden for, at stillingen er slået op?
- Hvilke arbejdsopgaver kommer til at fylde mest?
- Hvilken type joberfaring kvalificerer bedst til denne stilling?
- Hvilken baggrund/ kompetencer har medarbejderne i det team, jeg skal være en del af?
- Hvad skal jeg have opnået efter 3 måneder i denne stilling?